En bondegårdsferie på Nordgården er for jer, der ønsker en ferie med ro, nærvær og autentiske oplevelser på landet. Her er rammerne overskuelige, stemningen afslappet og hverdagen sat på pause. Nordgården er særligt velegnet til familier, der gerne vil opleve livet på en landet – i børnehøjde og i et tempo, hvor alle kan være med.
Dyrene er en central del af oplevelsen på Nordgården. Under jeres bondegårdsferie kan I deltage I vores dyrerunde, hvor I kommer helt tæt på gårdens dyr og får indblik i deres hverdag. Børnene kan se, røre og stille spørgsmål, mens de voksne nyder at følge med i børnenes begejstring. Det er konkret, lærerigt og trygt – og ofte dagens højdepunkt for både store og små.
Som bondegårdsferie på Sjælland er Nordgården let at komme til, men føles alligevel som et lille åndehul væk fra hverdagens travlhed. Her er åbne marker, frisk luft og god plads til leg og afslapning. Børnene kan bevæge sig frit, mens de voksne finder ro i de landlige omgivelser. Det gør Nordgården til et oplagt valg for jer, der søger en autentisk bondegårdsferie i Danmark med fokus på kvalitetstid. Det er muligt at komme til gården med offentlig transport- S-tog til Frederikssund og Bus 318 til Skuldelev Kirke - så er det kun en lille gåtur på 300m til gården.
Bondegårdsferie på Nordgården kan bookes i udvalgte perioder hen over året. Der tilbydes ophold i påskeferien, i perioden fra 1. maj til 31. august, i uge 42 og 43 samt i forbindelse med 1. adventsweekend. I skoleferier bookes ophold i særlige intervaller- disse intervaller finder du når du går ind på booking af ophold, mens der uden for disse perioder som udgangspunkt er minimum 2 overnatninger. Det giver fleksibilitet – både til korte pauser og længere familieophold.

Årstiderne giver hver bondegårdsferie sin egen karakter. Forår og sommer byder på liv på markerne med lam og kaninunger, lange lyse dage og masser af udendørs oplevelser. Efteråret er præget af ro, hygge og naturens farveskift, hvor dyrerunden stadig er i centrum men der også er tid til efterårsværksted med græskarlygter. I juletiden sænker stilheden sig over gården, og en jule-bondegårdsferie handler om nærvær, traditioner og stemning på landet.
Læs mere om aktiviteter og programmer for de enkelte ophold her:
Under jeres ophold på Nordgårdens Bondegårdsferiebor I i hyggelige ferielejligheder, som er indrettet i gårdens gamle længer. Her er den oprindelige gårdstemning bevaret og kombineret med funktionelle og komfortable rammer, der gør det nemt at holde ferie med familien. Lejlighederne ligger samlet omkring gården, så I bor tæt på både dyr, fællesområder og det daglige liv på Nordgården.
I kan vælge mellem ferielejlighederne på Høloftet Nord/øst og Syd/øst, Kornloftet Nord/Vest og Syd/Vest, Karlekammeretog Vognporten, som hver især har deres egen karakter, men fælles for dem alle er den rolige atmosfære og de landlige omgivelser. Lejlighederne er indrettet med egen indgang, stue, Køkken/alrum, sovepladser, toilet og bad, så I kan være selvforsynende og indrette ferien i jeres eget tempo. Læs og se mere om lejlighederne her.
At bo i gårdens gamle længer betyder, at I er en del af omgivelserne og mærker gårdens historie helt tæt på. Børnene kan nemt gå ud og lege, mens de voksne nyder morgenkaffen i fredelige rammer. Her er plads til både fællesskab og privatliv – og ferielejlighederne danner en tryg og afslappet base for jeres bondegårdsferie, uanset om I besøger Nordgården i forår, sommer, efterår eller vinter.
Nordgårdens bondegårdsferie er for jer, der ønsker mere end blot overnatning. Det er en ferie, hvor børnene får oplevelser med dyr og natur, og hvor de voksne får tid til at koble af. Uanset årstid venter der jer en bondegårdsferie i Danmark, som er ægte, nærværende og let at huske – længe efter I er kommet hjem.
Copyright @ All Rights Reserved
Samarbejdspartnere:
Landsforeningen for landboturisme
Visitfjordlandet
landreise.de
fjordkind-reisen
samarbejde med drømmesteder
